I 1856 fikk Henrik Ibsen møte noen av samtidens kongelige, og de ville se teater..
Hvor bodde han? Hvor jobbet han? Hva gjorde han?
Her finner du en oversikt over alle Ibsenforestillinger som er satt opp på Det norske Theater eller DNS i Bergen.
Takk til Det Dramatiske Selskab, Det Nyttige Selskab og Oluf Bjørneseth og hustrus legat.

Rettigheter: Teaterarkivet ved Universitetet i Bergen og Den Nationale Scene.

Skandaleoppsetning av Gjengangere 1885

I 1885 opplevde bergenserne en helt spesiell oppføring av ”Gengangere”. I hovedrollene: Octavia Sperati som fru Alving og Herman Bang som Osvald. Herman Bang overspilte så kolossalt og voldsomt at publikum begynte å le i den tragiske sykdomsscenen i 3. akt. Herman Bang (1857-1912) var dansk forfatter, skuespiller, oppleser og regissør. Her følger Octavia Speratis beretning om denne skandaleaftenen i teateret, fulgt av Henrik Ibsens kommentar.



Gjengangere
Av Henrik Ibsen

Den Nationale Scene
8. mai 1885


Fru Alving: Fru Sperati
Osvald: Hr. Bang
Pastor Manders: Hr. Johannessen
Engstrand: Hr. Garman
Regine: Fru Heiberg

ALLEREDE I JUNl FIK MAN EN GJESTEOPTRÆDEN SOM LÆNGE LEVET I ERINDRINGEN, NEMLIG HERMAN BANG, DER OPTRAADTE PÅ DEN NATIONALE SCENE DEN 8DE MAI.
ET FORVENTNINGSFULDT UTSOLGT HUS HILSTE HAM, DA HAN TRAADTE FREM PAA SCENEN OG LÆSTE OP TRE AV SINE NOVELLER. DET VAR ADSKILLIG BIFALD EFTER OPLÆSNINGEN, MEN MAN MERKET TYDELIG: DET VAR IKKE FOR OPLÆSEREN HERMAN BANGS SKYLD MAN DEN KVELD HADE FYLT TEATRET. LIKESAA LITT SOM FOR AT SE PAILLERONS "SIDSTE KVARTER", SOM DE AGERENDE SPILLET NEDFOR NÆRMEST FOR SIN EGEN FORNØIELSE.
MEN SÅ KOM AFTENENS CLOU: 3DJE AKT AV "GENGANGERE" MED HERMAN BANG SOM OSVALD.
I SIN BOK "TI AAR AF MIT LIV” BEHANDLER BANG INDGAAENDE SIN OPLEVELSE SOM GJEST VED DEN NATIONALE SCENE. HAN OPLYSER AT DET VAR EFTER HANS EGET UTRYKKELIGE ØNSKE, HAN KUN KOM TIL AT OPTRÆ I STYKKETS SIDSTE AKT, SKJØNT BESTYRELSEN IND¬TRÆNGENDE OPFORDRET HAM TIL AT SPILLE HELE OSVALDS ROLLE.
DETTE MAA BERO PAA EN HUKOMMELSESFEIL - LIKESOM BANGS SKILDRING AV DEN HELE OSVALD-EPISODE ER STERKT FARVET AV HANS DIGTENDE TEMPERAMENT. FAKTUM ER NEMLIG, AT SCENENS PERSONALE VAR I PAUSELØST ARBEIDE MED AT INDSTUDERE DET STORE ANSTRENGENDE REPERTOIRE, DER SKULDE UTFØRES MED OLAF POULSEN SOM GJÆST…
MIDT I DENNE TRAVELHET KOM MEDDELELSEN OM BANGS GJESTESPIL. INDØVELSEN AV "GENGANGERE"S SIDSTE AKT BLEV SOM EN KILE, DER SPALTET ARBEIDET, MAN HADDE BARE ET PAR DAGE TIL SIN RAADIGHET FOR AT INDØVE DENNE SIDSTE AKT. STYKKET I SIN HELHET INDSTUDERET PAA SAA KORT TID VAR EN UMULIGHET.
SOM EN TRIUMFATOR KOM BANG FRA FINLAND, HVOR HAN VAR BLIT HYLDET SOM FORFATTER OG FOREDRAGSHOLDER OG IKKE MINDST SOM SKUESPILLER, NETOP SOM OSVALD, SEIERSIKKER BETRAADTE HAN SCENEN TIL FØRSTE PRØVE. DA PRØVEN VAR ENDT TILLOT GUNNAR HEIBERG SIG AT FRARAADE HAM AT OPTRÆ. BANG SVARTE AVVISENDE; "INGEN FORSTAAR OSVALD BEDRE ENN JEG". SPAGFERDIG INVENDTE HEIBERG; "MAN MAA OGSAA HA TALENT TIL AT VISE SIN FORSTAAELSE".

BANG TVILTE IKKE PÅ AT HAN EIET DET TALENT - HAN HADDE JO VIST DET I FINLAND. OG SAKEN GIK SIN SKJÆVE GANG.
FRA DISSE PRØVER FORTÆLLER EN AV DE MEDVIRKENDE FRU SPERATI : ”ALLEREDE STRAKS INDGJØD BANG OS EN HEMMELIG FRYKT FOR UTFALDET, OG HAN SATTE OFTE VOR TAALMODIGHET PAA EN HARD PRØVE VED SINE PLUDSELIGE SPRANG BORT FRA ROLLEN, SITUASJONEN OG STEMNINGEN, NAAR HAN HØIST UMOTIVERT GIK OVER TIL AT CITERE TIRADER AV SIT FOREDRAG OM SKUESPILKUNSTEN FOR OS, HVILKET FOREDRAG LOT TIL AT BEHERSKE HANS FANTASI MINDST LIKE MEGET SOM OSVALDS ROLLE.”
GUNNAR HEIBERG, SOM INSTUDERTE FRA PARKET, BLEV UROLIG, FLYTTET STADIG FREMOVER OG ENDTE MED AT TRONE PAA ORKESTERBARRIEREN, HVORFRA HAN IDELIG SENDTE PAAMINDELSER OM AT HAN IKKE MAATE SPILDE TIDEN MEN FORTSÆTTE PRØVEN.
VED GENERALPR0VEN OM FORMIDDAGEN VAR BANG ØIENSYNLIG NERVØS, HAN GJORDE STADIG FORANDRINGER I SCENEARRANGEMENTET OG HOLDT IDELIGE PAUSER, HVORUNDER HAN STYRKET SIG MED FORFRISKNINGER. OGSAA DENNE FORMIDDAG AVBRØT HAN OFTE PRØVEN MED REMISCENER FRA SIT FOREDRAG OM SKUESPILKUNSTEN - AANDELIGE SALTOMORTALER, SOM VAR YDERST ANSTRENGENDE FOR HANS MEDSPILLENDE.
MEN GENERALPRØVEN FIK DA EN ENDE, TRODS BANGS "SKUESPILKUNST' OG TRODS SIN NERVØSITET HADDE HAN DE LYSESTE FORHAAPNINGER. HAN HADDE AFTENEN I FORVEIEN OVERVÆRET TEATRETS OPFØRELSE AV "EN FORLOVELSE" OG "HUN SKAL DEBUTERE", HAN VAR IMPONERET OVER HVAD HAN HADDE SET AV BERGENSK SCENEKUNST, MEN SÆRLIG OVER DET BERGENSKE PUBLIKUMS HOLDNING. LYDHØRHETEN, DET UMIDDELBARE BIFALD, SOM LØNNET PRÆSTATIONERNE BRAGTE HAM TIL AT TÆNKE PAA SYDLÆNDINGERNES LETTE, MOTTAGELIGE SIND. HAN GLÆDET SIG TIL AT SKULLE OPTRÆ FOR DETTE TAKNEMMELIGE PUBLIKUM. HAN SIER SELV I SIN BOK, AT PUBLIKUM MOTTOK HANS OPLÆSNING MED HØFLIG KULDE. MAASKE FØLTE HAN, AT DER LAA NOGET FIENDTLIG I LUFTEN. HAN BLEV IHVERTFALD MER OG MER NERVØS. OG TEPPET GIK OP FOR "GENGANGERE" S SIDSTE .AKT.

SCENEN MELLEM MANDERS-JOHANNESSEN OG ENGSTRAND-GARMANN GLED USIKKERT OG SPORLØST HEN. JOHANNESSENS PREST VAR UTEN ETHVERT SÆRPREG. GARMANN HADDE AV ENGSTRAND LAVET EN TEATER-HELTEFANDEN AV GROVESTE ART. OSVALD VISTE SIG I BLOMSTERVÆRELSET, STIRRENDE MOT BRANDTOMTEN, I EN EGTE "HERMAN-BANG-ATTITUDE" SOM MED EN GANG FIK PUBLIKUM TIL AT STEILE, SAA AFFEKTERT FØLTES DEN. HAN TOK FAT PAA SPILLET I ET TEMPO LANGT STERKERE FORCERT END PAA PRØVERNE. DET VAR IKKE GAAT RET MANGE MINUTTER, SAA VAR ENHVER ILLUSJON FLØITEN, PARODIEN STOD PAA TERSKELEN - SNART TRAADTE DEN IND. FRA DET ØIEBLIK OSVALD FAAR VITE, HVEM REGINE ER, BRØT HERMAN BANG AANDELIG SAMMEN, HAN MISTET HERREDØMMET OVER SIG SELV. DET VAR EN AV RÆDSEL PISKET FORTVILET PRIVATPERSON, SOM GIK DEROPPE OG RASTE. PLUDSELIG FORSVANT HAN I KULISSERNE, KOM TILBAKE, HAN SAA UT SOM EN MØLLER I SIT ANSIGT. DENNE PIERROTS PUDDERBLEKHET SKULLE ILLUSTRERE OSVALDS SJÆLEKVAL! PUBLIKUM SOM LÆNGE HADDE SITTET UROLIG, TOK SIG NU EN UTLØSNING I EN LATTERBØLGE, SOM RØVET BANG DEN ABSOLUTT SIDSTE REST AV HERREDØMME OVER SIG SELV. DEN ARME FRU ALVING BLEV MALTRAKTERT, RYSTET OG SLÆNGT SOM EN LIVLØS DUKKE, FRU SPERATIS ØINE STIVNET I RÆDSEL, HUN LØP FOR SIT LIV, DA HUN ILTE UT FOR AT TILDKALLE HJÆLP, MEN DENNE UNATURLIGE SØN FORFULGTE HENDE MED VILDE SKRIK UT OG IND IGJEN PAA SCENEN. UNDER DETTE VÆLTET HAN STOLER OG SKAMLER, DREV SIN ULUKKELIGE MOR HELT NED I FORSCENEN, HVOR HUN BLEV STAAENDE MELLEM PROSCENIETS SØILER, SAMLEDE MOT TIL AT HOPPE NED I ORKESTRET. HVAD OSVALD DOG FORHINDRET VED VEKSELVIS AT SLAA LØS PAA HENDE OG PAA SØILERNE, SAMTIDIG SOM HAN UNDER UARTIKULERTE SKRIK SYNTES AT VILLE KLATRE OPOVER DE SAMME SØILER. DA KOM PUBLIKUM DEN BETRÆNGTE SKUESPILLERINDE TIL HJÆLP. ALLE REISTE SIG OG EN HYSSEN BRØT LØS, SAA ENSTEMMIG STERK SOM OM DEN HADDE VÆRET INSTUDERT. OG TEPPET BLEV SKYNDSOMT BEORDRET NED - DÆKKENDE BARMHJERTIG VANVIDDETS RÆDSEL I DET ALVINGSKE HJEM - "EN FRYGTELIG FORESTILLING VAR LEVET TILENDE". FIASKOEN VAR KOMPLET.

OCTAVIA SPERATI:
FRA DET GAMLE KOMEDIEHUS
Saa kom forestillingen mandag den 8de juni, hvor Bang-katastrofen fandt sted. Programmet
bestod av «Sidste kvarter», 2 novelletter fremsagt av Bang: «Kjærlighet» og «Presten» og
endelig 3dje akt av «Gjengangere».
Bang sier i sin bok, at publikum mottok hans oplæsning av novelletterne med høflig kulde, og
at publikum «tydeligen viste, at det ingenlunde var kommet for at høre smaahistorier.»
Han maa vistnok ha følt, at der laa noget fiendtlig i luften, ti hans nervøsitet var i stadig
stigende, og han spilte straks fra aktens begyndelse i et langt sterkere forcert tempo end paa
prøverne. Fra det øieblik av, at Osvald faar vite, hvem Regine egentlig er, forekom det mig, at
Herman Bang brøt sammen og mistet herredømmet over sig selv. Pludselig forsvandt han i
kulisserne. Og da han kom ind igjen saa jeg til min forfærdelse, at han saa ut som en møller i
ansigtet. Med saa grove midler mente han at kunne illustrere Osvalds sjælekval. Men
publikum svarte med en latterbølge, som lot til at berøve Bang den sidste rest av kontenance.
Da fru Alving løper ut for at hente lægen, forfulgte han hende under skrik, - baade ut og ind
igjen paa scenen. I vildt løp veltet han stoler og skamler og drev mig foran sig helt ned i
prosceniet, hvor jeg med morfinkapslen i min høit oprakte haand stod indeklemt mellem
prosceniets to søiler. Her begyndte han at slaa løs paa mig, mens han skrek hæst og
uartikulert.
Alle som en reiste man sig, og en hyssen brøt løs med en enstemmighetens styrke, som om
den hadde været indstudert efter alle kunstens regler. Teppet blev skyndsomt beordret ned,
men hyssingen fortsattes i intenst og taktfast tempo. Paa Bang virket dette som en kold styrt,
og kaldte ham tilbake til virkeligheten. Han lyttet til spektaklet nede i salen og spurte likesom
vaaknende: «Hysser de?!» - - - «Ja, det kan De forlate Dem paa, at de gjør,» svarte
Asmundsen.
En frygtelig forestilling var levet til ende!